Er du DTU Sejlsports nye sponsor?

Som sponsor i DTU Sejlsport støtter du idræts- og kulturlivet på et af verdens førende elite universiteter inden for ingeniørkunsten. Dit firma bliver synliggjort hos ingeniørstuderende på alle niveauer og retninger på DTU, samt på den dyreste kyststrækning i Danmark. At støtte idrætslivet, særligt for studerende, er med til at vise at I som virksomhed tager del i et fælles socialt ansvar.

DTU Sejlsport er dybt forankret i studiemiljøet på DTU. Vi har været på vandet i mere end 40 år og udviklingen er kulmineret med deltagelse i Sejlsportsligaen. I den anden ende er vi kendt for at have begynder hold på engelsk i vores laser joller som er utroligt populært, særligt for internationale studerende. I DTU Sejlsport mødes studerende, Ph.d. studerende, udveksling studerende, professorer og færdig uddannet ingeniører i et tværfagligt fællesskab for sammen at nyde glæden ved at sejle, uanset om det er kapsejlads eller tursejlads.

Vores vision er at øge interessen for aktiviteter på vand og give muligheden for unge studerende at kan deltage i sejlsport selvom pengene er få på SU budgettet. Sejlsport er en ressource krævende sport og derfor har sejlsport særligt brug for en ekstra økonomisk hånd i forhold til andre sportsgrene. Vi ønsker at bringe universitetsidrætten på DTU til nye højder ved at gå forrest inden for holdånd og klub-identitet.
Det er vores målsætning at vores både og grej altid er i tip-top stand således at det motivere vores medlemmer til at få det brugt så meget som muligt.

Når i sponsorer DTU Sejlsport vil vi rigtig gerne give noget tilbage som en særlig tak. Derfor har vi lavet en oversigt over hvordan en sponsoraftale kan give eksponering tilbage. Udover Logo og tekst i sejl og på båden, så vil alle sponsorer blive præsenteret til vores medlemmer hvor der rettes en stor tak for bidraget. Alt efter sponsoratets størrelse vil vi sætte jeres logo på vores officielle Facebook side og vores hjemmeside.